En velgørende organisation med fokus på bæredygtige og langsigtede investeringer
Tostan Danmark blev stiftet i februar 2017 med det formål at støtte Tostan International. Det sker blandt andet gennem fundraising til projekter, der sikrer, at endnu flere piger, drenge, mænd og kvinder får adgang til Tostans 3-årige uddannelsesprogram og derigennem muligheden for at leve uafhængigt af andre og skabe sig en bedre tilværelse.
Tostan Danmark fremmer desuden organisationens vision gennem medier og beslutningstagere.
Kernen i Tostans indsats er det 3-årige Community Empowerment Program. Et livsændrende program, som implementeres i en landsby og skaber en positiv forandring for op mod 600 beboere af gangen.
De deltagende byer ansøger selv om optagelse i Tostans program, som i øvrigt foregår på lokale sprog. Som et led i programmet forpligtes landsbyboerne til at sprede den nye viden fra undervisningen til deres nabolandsbyer, og på den måde flerdobles og spredes effekten.
Se evalueringer af Tostans indsats i Vestafrika HER.
Hos Tostan Danmark indsamler vi økonomiske ressourcer til at implementere det 3-årige Community Empowerment Program (CEP) i nye områder. Når du støtter Tostan Danmark, bidrager du direkte til Tostans arbejde.
Mission
Tostan styrker landsbysamfund til at udvikle, formulere og opnå landsbyens egne visioner for fremtiden. Tostans indsats inspirerer til omfattende samfundsbevægelser, hvor folk tager ansvar lokalt for, at alle kan leve et værdigt liv i deres samfund.
Vision
Dignity for all – alle har ret til et værdigt liv.
Tilgang
Gennem uddannelsesprogrammer faciliterer Tostan en process, hvor deltagerne udvikler kompetencer og får ny viden, der gør dem stærkt rustet til at tage aktiv styring over deres egen fremtid. Tostan støtter deltagerne i at opnå deres visioner for trivsel og fremskridt.
Nøglen til Tostans succes ligger i tilgangen
1
BASERET PÅ MENNESKERETTIGHEDER
2
RESPEKTFULD OG INKLUDERENDE
3
BASERET PÅ MENNESKERETTIGHEDER
Tostan i Danmark
Tostan International blev etableret i 1991 af amerikanske Molly Melching, der gennem flere år havde arbejdet med fællesskabsledet udvikling af landsbyer i Senegal. De mange års udviklingsarbejde førte til modellen Community Empowerment Program (CEP),der nu anvendes på 22 sprog i otte afrikanske lande. Tostan International supporteres af søsterorganisationer i både Canada, Frankrig, Sverige og Danmark.
Tostan Danmark har gennem de sidste år haft mange private og erhvervsmæssige bidragsydere.
Bestyrelsen i Tostan Danmark
Birgitte Frost Mathiesen
Bestyrelsesmedlem
Birgitte har stor erfaring med at kombinere filantropiske og kommercielle midler i nye samarbejds- og investeringsmodeller. Birgitte brænder for bæredygtig iværksætteri og vækst, der skaber positiv impact for mennesker og samfund.
Birgitte er medlem af flere bestyrelser, og er uddannet BSc Business Administration and Commercial Law, DG, Intl. Business Administration og Marketing Mgmt.
Jeanette Dernjé Nielsson
Bestyrelsesmedlem
Jan Henrik Christiansen
Bestyrelsesformand
Jan har en lang karriere i erhvervslivet og er uddannet både ingeniør og HD i Business Finance. Jan er hvad han selv kalder “Dansk globetrotter-serieiværksætter”.
Jan bidrager til bestyrelsen både i Tostan Danmark og internationalt med et globalt perspektiv, og med hans erfaring med at lede og arbejde med store og små virksomheder.
Sanne Haagen
Bestyrelsesmedlem
Sanne har en lang erfaring med arbejde i Centraladministrationen og Gentofte Kommune – de seneste knap to årtier som afdelingschef i den kommunale sektor med erfaring fra både det almene og det specialiserede børneområde. Sanne har ud over den professionelle karriere arbejdet for NGO’er, der støtter børns trivsel og hjælper voldsudsatte kvinder og børn. Sannes fokus og engagement er udsatte børn og kvinder, og børn og kvinders rettigheder generelt.
Sanne er uddannet jurist fra Københavns Universitet.
Giv en hånd med
Er du interesseret i at høre mere om vores aktiviteter i Danmark, vil du give en frivillig hånd med, eller har du nogle idéer, du gerne vil dele, så er du altid meget velkommen til at skrive til info@tostan.dk eller ringe på tlf. 2849 0080.