Tostan Danmark, derfor…
Tostan Danmark er stiftet med det formål at støtte Tostan International gennem fundraising, så endnu flere får adgang til Tostans 3-årige uddannelsesprogram. Programmet tager afsæt i de fem kerneområder; Økonomi, miljø, sundhed, uddannelse og ledelse.





Udvalgte resultater
Tostans innovative uddannelsesprogram understøtter hele 12 ud af 17 FN’s Verdensmål og har skabt vidtgående og bæredygtige resultater for millioner af mennesker i Vestafrika.
Mennesker bor nu i landsbyer, hvor de offentligt har sagt fra overfor omskæring af piger.
Landsbysamfund har offentligt sagt fra overfor børneægteskaber, og gifter ikke piger under 18 år væk.
Kvinder er valgt til lederpostioner i deres landsbyer/lokalsamfund og flere stiller op til lokalvalg.
FN verdensmål er Tostan med til at understøtte. Bl.a. ligestilling mellem kønnene og klimaindsats.

Internationale støtter & samarbejdspartnere
Tostans mission om at styrke lokalsamfund, og gøre dem i stand til selv at udvikle og opnå deres vision for fremtiden – samt skabe en større bevægelse for et værdigt liv – vil ikke være mulig uden opbakning fra en lang række anerkendte samarbejdspartnere og støtter.
“Learning about Tostan was a breakthrough for us; it changed the way we think about the work we do at our foundation. Far more important, though, are the breakthroughs Tostan has helped millions of people and thousands of communities make in their own lives.”
Bill & Melinda Gates, 2018
På listen over Tostans internationale støtter finder du blandt andet:
- SIDA
- NORAD
- UNICEF Senegal
- The Branson Foundation
- Bill and Melinda Gates Foundation
Se den samlede liste over internationale støtter her.
Team Tostan
Tostan Danmark blev stiftet i 2017 af en lille gruppe erhvervsfolk, der længe havde ledt efter et sted, hvor de effektivt og meningsfyldt kunne bruge både kræfter og egne penge på at gøre en forskel.

JAN H. CHRISTIANSEN
Bestyrelse – formand
Jan har en lang karriere i erhvervslivet og er uddannet både ingeniør og HD i Business Finance. Jan er hvad han selv kalder “Dansk globetrotter-serieiværksætter”. Han bidrager til bestyrelsen både i Tostan Danmark og internationalt med et globalt perspektiv, og med hans erfaring med at lede og arbejde med store og små virksomheder.

SYSSER ZERLANG PHILIPSON
Bestyrelse – næstformand
Sysser har en lang erhvervsaktiv karriere, men er bedst kendt fra sin position som Administrerende Direktør for Nokia, medejer af Philipson Wine og Noir. Hun har også siddet i mange bestyrelser i det danske erhvervsliv. Hun var en af de stiftende kræfter af Tostan Danmark, og har siden Tostan Danmarks start i 2017 støttet Tostans vigtige arbejde i vestafrika.

CHRISTINE PRAM KJØLBYE
Bestyrelse – kasserer
Christine er en forretningsorienteret jurist med erfaring indenfor blandt andet strategi- og forretningsudvikling, driftsoptimering, planning samt strategisk salg. Herudover er hun mor til to drenge, datter, tidligere model og et super engageret menneske, der har fundet mening i stiftelsen af Tostan Danmark og det arbejde Tostan udfører i Vestafrika.

PELLE G. HVENEGAARD
Bestyrelse – medlem
Pelle er uddannet journalist, og har i mange år arbejdet, som TV-vært, Tv-producent, foredragsholder, digter, forfatter og så er han far til datteren Zoe Ukhona, som han og kæresten Caroline har adopteret fra Sydafrika.